Jeg har lavet hjemmesider siden før Google fandtes. Det begynder at ligne erfaring. 53 33 30 58· hej@webworker.dk
Om WebWorker

WebWorker er mig.Det gør det hele lidt nemmere.

Ingen account manager. Ingen projektleder, der skal spørge udvikleren. Når du skriver eller ringer, er det mig, du får fat i. Det er også mig, der laver arbejdet – og sender dig regningen.

Jeg har lavet hjemmesider siden før Google fandtes. Det begynder at ligne erfaring.

Det betyder ikke, at jeg ved alt. Det betyder mest, at jeg har været med længe nok til at vide, at ting ikke bliver bedre af at få et smart navn.

Jeg har set teknologier komme og gå, trends blive solgt som revolutioner og helt almindelige hjemmesider blive pakket ind som “digitale transformationer”.

Det meste af tiden er opgaven heldigvis mere jordnær: En virksomhed skal have en hjemmeside, der virker. Den skal kunne findes. Den skal være nem at bruge. Og når noget skal ændres, skal der være nogen, man kan få fat i.

Mere end hjemmesider

Jeg arbejder også med det, der ligger bagved.

Hjemmesiden er sjældent alene. Den skal måske tale sammen med en webshop, et regnskabssystem, booking, betaling, Microsoft 365 eller et fagsystem, der er bygget på et tidspunkt, hvor nogen syntes Internet Explorer 8 var en god idé.

WordPress WooCommerce Shopify EasyMe Dinero Billy e-conomic Microsoft 365 Betalingsløsninger Booking API’er Integrationer Specialudvikling
01

Standardløsning, når den giver mening

Hvis der allerede findes en løsning, der gør arbejdet ordentligt, bruger vi den. Der er ingen præmie for at bygge alting fra bunden.

02

Integration, når tingene skal tale sammen

Webshop, regnskab, booking, betaling eller noget helt femte. Hvis systemerne kan forbindes fornuftigt, finder jeg ud af hvordan.

03

Specialbygget, når standard ikke er nok

Nogle gange findes løsningen ikke. Så må jeg bygge den. Kundeområder, interne systemer, beregnere, automatiseringer og den slags.

Måden jeg arbejder på

Du behøver ikke købe hele hylden.

Hvis en hjemmeside til 2.995 kr. løser dit problem, er der ingen grund til at sælge dig en til 25.000 kr.

Og hvis jeg mener, at det, du spørger efter, ikke kommer til at gøre nogen nævneværdig forskel for din virksomhed, siger jeg det også.

Det er muligvis en lidt dårlig måde at være sælger på.

Men det er sådan, jeg helst selv vil behandles, når jeg besøger dit autoværksted.

Det korte af det lange

Du behøver ikke vide, hvad løsningen hedder.

Fortæl mig, hvad du gerne vil have hjælp til. Så finder jeg ud af, hvad der giver mening – og hvad du roligt kan lade være med at købe.

Du får fat i mig. Ikke en kollega, der “lige tager den videre internt”.
Håndtegnet WebWorker-note: Har du et problem? Ring. Ved du ikke, hvad løsningen er? Endnu bedre. Ring. Vi finder ud af det sammen.