Mine grå hår koster ikke ekstra
Jeg har lavet hjemmesider siden Netscape, Yahoo! og dengang, man faktisk skrev HTML i hånden.
Det betyder bare, at jeg har haft god tid til at finde ud af, hvad der virker – og hvad der er bullshit.
Ikke fordi du ikke kan. Men din tid er sandsynligvis bedre brugt på det, du faktisk er god til og tjener penge på.
Jeg bygger hurtige, mobilvenlige og SEO-optimerede hjemmesider til virksomheder. Jeg kan også klare tekster, SEO, hosting og vedligeholdelse. Det, du har brug for – ikke det, jeg kan finde på at fakturere dig for, mens jeg kalder det en “digital transformation”.
Ingen binding. Ingen account manager. Ingen varm luft. Jeg bygger det. Du ejer det. Har du brug for mig bagefter, ringer du til mig.

Ikke for at være alternativ. Jeg har bare været i branchen længe nok til at vide, at en hjemmeside ikke bliver bedre af flere møder, flere mellemled og længere ord.
Hvis jeg siger “holistisk digital strategi”, “kunderejse” eller “brand-DNA” uden at grine bagefter, må du trække 500 kr. fra fakturaen.
Jeg har lavet hjemmesider siden Netscape, Yahoo! og dengang, man faktisk skrev HTML i hånden.
Det betyder bare, at jeg har haft god tid til at finde ud af, hvad der virker – og hvad der er bullshit.
Din hjemmeside virker på mobil, tablet og computer.
Det er ikke en “Premium”-feature. Det er bare sådan, man laver en hjemmeside.
Du kan selv redigere den, flytte den eller få en anden til at arbejde videre med den.
Jeg gør mig hellere umage, så du har lyst til at ringe igen.
Jeg bygger siden, så Google kan finde rundt i den, og hjælper med tekster, struktur og det tekniske fundament.
Jeg garanterer ikke en førsteplads på Google. Det gør Google heller ikke.
En beregner? Et kundeværktøj? En særlig formular? En integration? Noget du ikke helt ved, hvad hedder?
Fortæl mig hvad det skal gøre. Så finder jeg ud af, hvad vi skal kalde det bagefter.
Hvis jeg synes, du ikke har brug for webshop, bookingløsning, 14 undersider eller en smart funktion, så siger jeg det.
Det er muligvis en elendig måde at gøre fakturaen større på. Jeg lever med det.
Jeg gennemgår opgaven og giver dig en konkret pris, inden jeg bygger. Du ved, hvad du siger ja til, og når det er betalt, er løsningen din.

Det er helt enkelt. Du fortæller. Jeg bygger. Vi sparer projektworkshoppen, kunderejsen og hvad jeg ellers kunne have fundet på af bullshit for at gøre fakturaen større. Når du har betalt, er du herre i eget hus. Ring, hvis du får brug for mig igen. Og fortæl gerne dine kolleger om mig. Det er billigere for mig end at hyre en account manager.
Hvad du laver, hvem kunderne er, og hvad hjemmesiden skal kunne.
Jeg skal nok stille de spørgsmål, du ikke vidste, du skulle svare på.
Jeg bygger hjemmesiden. Design, kode og alt det andet, du ikke behøver interessere dig for.
Det er jo trods alt derfor, du kontaktede mig.
Du ser det, jeg har lavet, og siger hvad der skal justeres.
Ingen change request committee. Bare almindelig feedback og tilretning.
Når hjemmesiden er færdig, afleverer jeg den og viser dig kort, hvordan du arbejder videre med den.
Så slipper jeg den. Den er din. Også hvis du aldrig ringer til mig igen.
Den behøver ikke revolutionere branchen. Den skal bare hurtigt fortælle kunden, hvem du er, hvad du laver, og hvorfor de skal ringe til dig i stedet for den næste i Google.
Jeg bygger hjemmesider til kunder. Ikke til andre webdesignere.
Fortæl mig, hvad du gerne vil have hjælp til. Så finder jeg ud af, hvad der giver mening – og hvad du roligt kan lade være med at købe.
